Den stille pige og Juniors verden

sådan siger Junior, når han taler til sit marsvin, den trefarvede han, der lyder navnet Julius. “Han er min søn”, siger Junior, mens han aer marsvinet.

Hvis Junior er far, så er jeg blevet bedstemor! Jeg havde nu troet, at der ville gå mange, mange år, før jeg skulle opleve den glæde. Jeg synes mit “barnebarn” er lidt fræk og uopdragen. Fx har han det med at stikke af fra sit bur og han tisser rundt omkring på gulvet. Men han er sjov og livlig. Og så er han Juniors søn.

Følgende samtale fandt sted for et par uger siden, da Junior og jeg fulgtes hjem fra fritidshjemmet:

Junior: Mor?

Mor: Ja?

Junior: Mor, måske skulle du skrive nogle flere historier. Og så kan det være, at du kommer i avisen igen.

Mor: Ja, måske har du ret. Måske skulle jeg skrive. Det er længe siden jeg har skrevet noget. Og det er længe siden jeg har været i avisen.

Junior: Ja, mor. Og så kan det jo være, at Dronnningen læser det du har skrevet!

Mor (ler): Jeg ved nu ikke, om Dronningen har tid til at læse lige den avis, hvor mine historier bliver trykt i.

Junior: Men du kunne jo skrive nogle historier.

Mor: Ja, det må jeg se at få gjort.

Som sagt så gjort. Nu har jeg omsider fået taget mig sammen og sat mig hen til computeren - på Juniors opfordring. Og måske læser Dronningen mine historier om Junior? Hun har jo selv børnebørn på Juniors alder, så … Og måske kommer en af historierne om Junior i Urban? Måske.

Mor: Nej, nu må du holde op!

 Junior: Hvad sker der, hvis jeg ikke holder op?

Mor: Så får du stuearrest.

Junior: Juhu - stuearrest! Hvorlænge?

Mor: I 14 dage.

Junior: Juhu - så skal jeg ikke i skole i 14 dage!

Mor: Jo, du skal i skole,  din lille bandit.

Junior: Jamen, mor, når jeg har stuearrest kan jeg da ikke komme i skole.

Mor: Jo, det er bare herhjemme, at du har stuearrest. For du skal gå i skole. Det siger loven.