Den stille pige og Juniors verden

Jeg troede, at han havde haft en god dag. Men ved aftentide bryder hans verden pludselig sammen, og han vil ikke i skole. Hvorfor kan de voksne (lærerne) ikke passe på ham? Han græder og er utrøstelig. Vil bare ligge i sin seng og skamme sig. Og vi kan bare fortælle politiet, at han ikke vil i skole. Han er meget ulykkelig.

Efter et stykke tid lykkes det at få ham i nattøjet, og jeg ringer til hans lærer for at fortælle, at jeg tager med ham i skole i morgen - hele dagen. Efter en kort samtale ender det med, at vi aftaler, at han bliver hjemme fra skole de næste par dage.

Der må findes en løsning. Og det kan ikke gå hurtigt nok. Han skulle absolut inkluderes i en almindelig klasse. For der var jo ingen diagnose på det tidspunkt. Kun en mistanke. Nu er der en diagnose. Og et barn der har det meget dårligt psykisk. Mit barn betaler en meget høj pris.

Er jeg også en Aspie (person med Aspergers syndrom)? Måske ikke. Men hvis jeg nu var? Jeg har jo levet et langt liv og har lært at kompensere - delvist - for mine sociale mangler. Hvis jeg nu havde Aspergers syndrom, så ville det forklare mange ting i mit liv fx mine hyppige jobskifter og min manglende evne til at småsnakke. Jeg fandt en lille test, og for sjov gik jeg i gang med at besvare spørgsmålene. Jeg fik 30 rigtige ud af 36. Måske har du også lyst til at tage testen? PS: Den giver ikke svar på, om man har Aspergers syndrom!

For et par måneder siden mente jeg, at der var unger på vej i begyndelsen af april. Men i så fald burde hunmarsvinet have taget på i vægt. Det har hun, så vidt jeg kan se og mærke, ikke gjort. Hun har ellers ofte besøg af sølvagoutien, og det ser da ud til, at han forsøger alt, hvad han kan for at øge marsvinebestanden. Men hunnen er ikke så nem at komme i nærheden af. Gang på gang vender hun rumpen i vejret og sender en urinstråle lige i hovedet på ham! Det sætter så en stopper for hans kurmageri. Men kun ganske kortvarigt. Nogle minutter efter er han i gang igen. Jeg er forbløffet over så meget urin et marsvin kan rumme! Og lige så forbløffet over, at hannen finder sig i at blive … nej, det får I mig ikke til at skrive! Det skulle gerne blive ved med at være en pæn blog .

Så står man dér som forældre til et ny-diagnosticeret barn, og man er desperat efter at komme på kursus og lære noget om det handicap ens barn har. Men kurserne er enten overtegnede eller ligger langt, langt ude i fremtiden, hvilket vil sige efterår 2008/vinter/forår 2009. Hallo - det er altså nu vi har brug for et kursus. Vores barn fik diagnosen i februar. Vi kan sgu da ikke vente til efteråret! Det er absurd, at der udbydes så få kurser, og at mange af dem er overtegnede længe, længe før de begynder. Men man kan da komme på venteliste i tilfælde af at nogen springer fra. Ih ja, hvor stor er sandsynligheden så for det? Vi må væbne os med tålmodighed. Vi venter og venter. Som vi har ventet det sidste år. Det er da godt, det ikke er en kræftsygdom, for så ville patienten være død for længst! Vågn op, Danmark!

Nej, det handler om kategorier og det at vælge en sigende kategori, når man poster sine indlæg her på Urbanblog. Jeg sad og kiggede på tag-clouden (eller hvad sådan én nu bliver kaldt) øverst på Urbanblogsiden. Eftersom jeg skriver meget om børn, kunne jeg godt vælge at kategorisere en del af mine indlæg i kategorien `børn´. Det ville ikke være misvisende eller vildledende. Men det er mig en gåde, hvorfor nogle bloggere vælger at kategorisere deres indlæg i børnekategorien, når deres indlæg ikke har det mindste med emnet børn at gøre. Det er misvisende og vildledende. Få dog nogle mere sigende kategorier såsom fødevaresikkerhed, madsvineri, fødevarehygiejne!

I går sagde jeg farvel til min anden blog her på Urban. Beslutningen blev truffet, fordi jeg ikke længere kan overskue at holde to blogge i live. Min anden blog har været kraftigt forsømt siden årsskiftet, og jeg har valgt at koncentrere mig om denne blog. Det kan bestemt ikke udelukkes, at jeg vender tilbage til den anden blog, men p.t. mangler jeg gnisten til at fortsætte. Så for at svare på spørgsmålet i titlen: Ja! Link til Min nabos hund .

Hvad vil vi vælge, hvis vi overhovedet har nogen som helst indflydelse på Juniors videre skolegang? Integration i almindelig folkeskole (der er han nu) eller specialklasse eller specialskole? Specialklasser er for svagt til moderat fungerende børn. Junior er normalbegavet. Derfor ønsker jeg specialskole. Min søn skal have det bedste. Ikke det næstbedste. Men der skal spares. Hvis den billige løsning ikke virker, så kan det jo være, at man vil overveje den dyre løsning. Spar os for for mere ventetid. Spar os for flere frustrationer. Spar Junior for flere frustrationer over dårlige skoledage. Vælg den bedste - og dyreste løsning. TAK. Nogle gange er der bare sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Forfatteren Ane-Marie Kjeldberg, der er aktuel med romanen Marcipansøstre, har nomineret min blog til `Blogging with a purpose´award.

Jeg er meget rørt over nomineringen og over at være kommet i selskab med fire andre spændende bloggere; men jeg ved ikke, om jeg har overskud til at tage imod opfordringen og sende staffeten videre.

Måtte opgive at børste tænder på en meget træt og pirrelig Junior. `Jeg vil ikke børste tænder. Jeg er træt. Kan vi ikke børste tænder i morgen?´ `Nej, her hjemme har vi en regel om, at man børster tænder, inden man skal i seng´, sagde vi. `Hvor står den regel? Jeg kan ikke se nogen regel´, svarede Junior kvikt. `Kan du ikke lige printe sådan et piktogram med tandbørstning ud?´spurgte jeg hans far. `Jo, men det vil tage ca. 20 minutter´, svarede han. Vi prøvede at overtale Junior til at børste tænder, men alle vores argumenter prellede af på ham. Og en regel, der ikke er synlig, har ingen værdi! (Aspergere går meget op i regler!)

Junior har haft en dårlig dag i skolen og end ikke 6 nye BIONICLE figurer (købt på udsalg - halv pris) kunne ændre ved hans opfattelse af, at dagen har været dårlig. `I er nogle dårlige forældre´, sagde han. Vi er dårlige forældre, fordi vi ikke kan passe på ham i skolefrikvartererne. `Hvor længe skal jeg blive ved med at have uheld?´ spurgte han os. Det hjalp ikke, at jeg fortalte ham om mit eget uheld i dag. Da jeg havde overlæsset min cykel med billige sodavand, og cyklen væltede og en af flaskerne eksploderede og indholdet af en Coca Cola Zero fossede ud på fortovet i bedste champagnestil. `Så var det derfor, at min BIONICLE æske var våd!´ konstaterede Junior. `Ja. Og du kan se, at alle kan være uheldige.´ Men det hjalp ikke på hans humør. Det var en `åndssvag skole´, der var alt for mange børn og hvornår måtte han bestemme noget? Tjah, her til aften måtte han så bestemme, at han kunne vente med tandbørstningen til i morgen tidlig. Og i morgen printer vi så et piktogram ud med tandbørstning!

Jeg er gået i stykker indeni. Er der nogen, der kan sætte mig sammen igen?