Et tre-årigt forskningsprojekt, HANDS (Helping Autism diagnosed young people Navigate and Develop Socially), skal hjælpe unge autister til at få et bedre hverdagsliv ved at udstyre dem med en individuelt tilpasset håndcomputer. EU har postet 26 millioner kroner i projektet HANDS og der deltager 50 unge fra fire lande.
http://www.dr.dk/Regioner/Nord/Nyheder/N…
Junior har besøg af sin gamle kammerat (”den lille rødhårede pige”) fra børnehavetiden. Nu er de blevet sultne, og er kommet op for at få noget frokost. Junior (henvendt til mig): “Hvor er tjeneren fra `bæverdingen´? Vi er sultne og vil gerne bestille noget mad.”
Jeg har så lige været nede med noget smørebrød og mælk til dem. Junior (sidder og kigger i en Legobrochure): “Jeg sidder lige og kigger i menukortet. Jeg vil gerne bestille en softice med stærk chilisauce!” 
Junior og far sad på gulvet og samlede nogle af de Legosamlesæt Junior havde fået i fødselsdagsgave. Juniors far havde fået temmelig meget luft i maven. “Far! Du lugter!” udbrød Junior. Og jeg måtte give Junior ret. Sikke en odeur… Nåh, men vi overlevede da angrebet og lidt senere da Junior og far sad i sofaen og så en dvd, lød der igen et udbrud fra Junior. “Far. Du prutter! Han er Fisekongen!” sagde Junior og rejste sig fra sofaen. “Hej, mor. Måske skulle du skrive det i nyhederne?” (Juniors udtryk for bloggen om ham). “Men måske skulle du ikke skrive hans navn, for det er jo ikke sikkert, at han vil have at hans kolleger ved, at han bliver kaldt Fisekongen.”
Vi har travlt. Vi får gæster kl. 13. Vi holder Juniors fødselsdag i dag. Så jeg har været i køkkenet for at bage boller og kage og Junior vil gerne hjælpe til. Men jeg er en salmonellahystade, så jeg står på nåle, når Junior “knækker æg” (hans eget udtryk). Han mærker tydeligt min stress, og siger flere gange: “Hvorfor er du så stresset?” Og jeg forklarer, at det er fordi man skal være meget forsigtig med æg, for der kan sidde nogle bakterier på æggeskallerne, og man kan blive meget syg, hvis man ikke vasker hænder grundigt, når man har rørt ved æggene. “Du er stresset. Du lyder lige som ham, der råber af sine ansatte for at få dem til at arbejde hurtigere!” Ja, nok har hverken jeg eller Junior set udsendelsen om den uforskammede køkkenchef på Noma, men jeg har hørt og læst om det; så en dag mens medierne beskæftigede sig med historien, fortalte jeg Junior om køkkenchefen. Det har gjort indtryk på Junior! Og nu er jeg altså sat i bås med en vis køkkenchef på Noma! Uha, jeg er sgu da en dårlig chef! Hvad kan jeg sige til mit forsvar? At jeg er stresset?!
I går var Junior med til at ordne marsvinenes bure. Jeg havde lagt nogle aviser frem, som bliver lagt i bunden af burene. På en af avisforsiderne var der nogle Legofigurer. De forestillede bl.a. Adolf Hitler og Osama bin Laden. Junior kiggede på dem. “Er der kommet nye Legofigurer?” “Nej, det er en kunstner, der har malet nogle figurer af nogle onde mænd.” Så fortalte jeg Junior lidt om Hitler og bin Laden. Jeg spurgte ham, om han kunne huske de to tårne, der blev ramt af fly og styrtede sammen. Det kunne han godt. “Er det ham [Osama bin Laden], der har gjort det?” “Ja, det var ham, der stod bag det, og nu er hele verden efter ham. Men han er svær at finde, for han gemmer sig i nogle bjerge.” Junior ville gerne vide, hvorfor bin Laden havde gjort det. Og se - det er jo et godt spørgsmål. Hvordan forklarer man lige et barn, at der findes mennesker, der hader den vestlige kultur? At der er nogle, der mener, at deres religion er den eneste rigtige? Jeg forklarede Junior om den kristne Gud og om Allah.
“Og hvad med Zeus? Han er jo også en gud!” udbrød Junior. (Hurra for Disney!) “Ja, det er rigtigt. Zeus var en af de græske guder.” “Ja, og han er da god”, mente Junior. Junior mente, at Allah var en ond gud. Men så forklarede jeg, at Allah ikke var ond, men at nogle mennesker brugte Allahs navn til at være onde mod andre. Ved ikke helt om Junior forstod det. Men jeg tror det. Han skulle nødig få den opfattelse, at nogle religioner er bedre/mere rigtige end andre. Så pegede Junior på Legofiguren, der forestillede Lenin. “Hvad med ham? Var han også ond?” ville Junior vide. “Nej, ikke helt så ond som Hitler og bin Laden”, svarede jeg. Måske bør jeg tjekke historiebøgerne igen?
“Mor. Hvad synes du om min juledepression?” Junior peger på den flotte juledekoration han har lavet sammen med mormor i går, mens hans far og jeg var på kursus. “Den er flot”, siger jeg og spørger ham: “Hvad var det du kaldte den?” “En juledepression.” … Jeg smiler. “Det er en rigtig flot juledekoration du har lavet”, siger jeg. Så fortæller jeg, at en depression er noget med, at man er meget ked af det i meget lang tid. “Det er et svært ord - det der dekoration”, siger Junior. “Hvad laver du?” spørger han, da jeg sætter mig foran computeren for at skrive om Juniors `juledepression´. “Jeg skriver lige om det du har sagt.” “Skriver du, at det er et svært ord?” spørger han. “Ja, det skal jeg nok”, lover jeg.
Juniors fødselsdag nærmer sig med hastige skridt. Invitationerne til familiefødselsdagsfesten er sendt ud. Men jeg sidder stadig her og overvejer, om vi skal invitere hans klasse hjem på selve dagen? Er jeg klar til at have huset fuld af børn med diagnoser? Det bliver jeg nødt til at tænke lidt mere over … Orker jeg det? Selvom der er et par lærere/pædagoger med?
Jeg glemte lige at nævne, at Junior absolut heller ikke bryder sig om at få redt hår. Det foregår som regel - nogenlunde - fredeligt, men hvis far også skal fjerne arp fra Juniors hovedbund, og det har Junior desværre en tendens til at danne, så kan Junior godt reagere lidt voldsomt. Selvom jeg efterhånden burde været hærdet, så får jeg alligevel hjertebanken og ondt i maven, når Junior får sine affektudbrud. Når han sidder og skriger “Av!”, så har jeg - hånden på hjertet - mest af alt lyst til at stikke af hjemmefra …
Nu sidder Junior i badet og far er i gang med at vaske hår på ham. Det med at få vasket hår er ikke noget Junior bryder sig om, men han accepterer det dog, og når bare han får lov til at sidde og lege lidt i vandet først, så foreslår han som regel af sig selv, at han er klar til at få vasket hår. Han kan ikke lide at få vand i øjnene. Så jeg skal have fundet nogle svømmebriller. Så kan vi måske overtale ham til at få skyllet håret med bruseren?
Junior skal i bad, men han vil hellere sidde og spille et togspil på computeren. Mor (kalder på Junior): “Nu skal du i bad!” Junior: “Nej. Jeg har ikke tid, siger jeg jo. Jeg kører i tog og har ølvogne med!” Ja, så må jeg jo bare vente…
