URBANblog

Arkiv for 'Goth' Kategorien

Goth child II

tirsdag, 09.02.2010.

Junior er `goth´ i dag. Han har fået en sort hættetrøje på (en lækker sort Lego sweatshirt med hætte og med Clone Trooper motiv købt på udsalg til halv pris) og sorte joggingbukser på. I går mens han sad og legede og så `Phineas og Ferb´ på Disney XD, blev der bl.a. vist en episode, hvor storesøster Candace og Vanessa, datter af den halvskøre kule Doofenshmirtz, ved et uheld får byttet om på deres tøj på renseriet. Vanessa får Candace´tøj og udbryder: “Jeg ligner en slikkepind!” Og Candace, der har fået Vanessas tøj udbryder: “Jeg ligner goth!”

Junior: “Mor, hvad er goth?”
Mor: “Det er en speciel ungdomskultur, hvor man går klædt i sort tøj, har sort hår og sort make-up og hører noget tung musik.”

Her til morgen tog Junior sin nye sorte Lego hættetrøje og sorte joggingbukser på og udbrød: “Se, jeg er goth!”

Ja, så mangler vi bare, at han farver håret sort og finder en sort eyeliner. Så er jeg klar med Gary Numan og hans “Exile” og “Pure” CD´er ;-)

Father of Goth

fredag, 08.05.2009.

gary-numan
Jeg sidder og lytter til Depeche Mode og “Enjoy the Silence”. Junior: “Hey, mor. Er det ikke Gary Numan?” “Nej, det er Depeche Mode.”

Måske finder jeg nogle af mine CD´er med Gary Numan frem. Han er jo blevet goth på sine ældre dage…

Goodbye goth

fredag, 08.05.2009.

Nå, Junior har allerede lagt sit nye hårdtpumpede image fra sig. Hans goth-fascination varede ca. 5 minutter, så gik han ud på badeværelset og vaskede sine fødder og hænder.

Goth child

fredag, 08.05.2009.

Junior har fundet belønningstavlen frem og sidder og tegner på den. Og nu er han lige kommet forbi mig og har stolt fremvist sine tå- og fingernegle. “Se, mor!” Han har farvet dem sorte med tudsen! “Nu skal jeg bare lige finde et sted, så de kan tørre hurtigt!” meddeler han.

Hvad bliver det næste? At han farver håret sort og ifører sig sort mascara og sort tøj? :-D