Jeg lå på sofaen med en gevaldig hovedpine. Junior sad og legede på gulvet, og Juniors far kom forbi og spurgte, hvordan det gik med hovedet.
Mig: “Ååååååhhhhh….”
Junior: ” Jeg synes vi har brug for et lidt bedre svar end `Ååååååhhhhh!´”
Mig (spruttende af grin): “Du er altså så sjov - og sød.”
Junior: “Jeg elsker at få min mor i godt humør.”
Jeg læste et indlæg på Sårbarhedstesten, der handler om stress og det inspirerede mig så til at skrive dette indlæg.
Nogle gange bliver jeg stresset. Især om morgenen. Når Junior skal nå at skifte tøj, mens han ser Disney XD eller Nickelodeon, børste tænder og tisse af og pakke de legeting han vil have med i skole den pågældende dag. Og når taxaen så kommer før tiden, og det sker jo næsten altid, og Junior ikke er klar, så kan jeg begynde at vrisse, og er der noget Junior ikke kan lide, så er det, når jeg vrisser. (Egentlig er det også uhøfligt at vrisse, men det er sådan jeg ofte reagerer, når jeg bliver stresset.) “Hvorfor er du så sur?” siger han så. Og så må jeg fortælle ham, at jeg ikke er sur på ham, men at jeg er stresset, fordi vi har travlt. En dag sagde han: “Giv mor et slag i hovedet, så hun kan få rystet hjernen på plads!” Han var ked af, at jeg vrissede og skyndede på ham.
Jeg kan også blive stresset, når vi er på indkøb og han render rundt og “fjoller” i supermarkedet. Nogle kunder synes han er charmerende. Andre stirrer efter ham og undrer sig sikkert over hans underfundige bemærkninger. Hvis han har sin tøjhund med, skal den lige have en tur på kassebåndet sammen med de øvrige varer. “Lad os se, hvor meget du koster”, siger han så. Nogle smiler. Andre lader som ingen ting.
Jeg render tit rundt og skynder på ham. “Kom nu!” siger jeg, mens han er stærkt optaget af et og andet i butikken. Når vi så når hen til kassen, og varerne skal lægges på båndet, så kan han finde på at sige - med et stort smil: “Så, skynd dig nu, mor! Kan du ikke se, at jeg er stresset!” 
Ja, man skal sgu passe på, skal man. Jeg får tilbage med samme mønt.
Junior: “Far, har du hørt om ordet `tandpasta´?”
Far: “Hvad mener du?”
Junior: “Din ånde lugter som en gammel pølse!”
Knægten har humor 
og så er han til tider hudløst ærlig og siger tingene uden omsvøb.
Forleden sad vi og så TOP GEAR i tv. Tv-værten talte med en gæst, og Junior ventede utålmodigt på, at der skulle komme nogle biler på skærmen: “Hvornår er de færdige med at snakke? Jeg vil hellere se maling tørre!” Junior kedede sig, så vi endte med at se noget Toon Disney eller Cartoon Network i stedet.
Junior har så meget humor og jeg ville ønske, at han kunne bruge den i situationer, hvor han har det svært.
I dag i klassen var han ude for, at der blev spildt et glas vand ned på hans bukser, da de sad og spiste, og det fik straks den bøvsende dreng til at sige, at Junior havde tisset i bukserne. Så blev Junior ked af det og vred.
Da Junior genfortalte episoden, kom jeg til at grine - ikke af Junior, men af den bøvsende drengs bemærkning. For det er jo præcis sådan en bemærkning man kan forvente af den dreng.
Det er let at være morsom på andres bekostning og desværre mestrer den bøvsende dreng det til fulde.
Desværre tog Junior min latter ilde op. Han troede, at jeg lo af ham, og så blev han meget ulykkelig. Og det tog mig noget tid at forklare ham, hvorfor jeg lo. At det ikke var ham jeg lo af. At jeg godt kunne forstå, at han var ked af det over den anden drengs “morsomme” bemærkning. At det ikke er sjovt for den, der går ud over; den det rammer.
Senere sagde Junior, at han syntes, at [den bøvsende dreng] skulle arbejde i et cirkus. Så var jeg lige ved at le. For Junior har jo fat i noget dér. Den bøvsende dreng er jo klassens klovn! Jeg spurgte Junior, om han var klar over at han havde humor. “Hvad er humor, mor?” “Det er når man kan få andre til at grine. Fx når man siger noget morsomt. Når du siger, at [den bøvsende dreng] skal arbejde i et cirkus, så er det sjovt, for han opfører sig som en klovn.”
Humor kan være sjovt. Men den kan også gøre ondt.
